Vi har valgt basis pakken, så vi kan se om, det er noget vi får spist.
I den første kasse var der lidt over 600 g torsk, en fisk jeg aldrig har været stor fan af, jeg synes altid at den har været tør og kedelig, men det er der nu rettet op på.
Med i kassen var en opskrift, som vi valgte at bruge og den var virkelig god!
Æble/Karry saucen var så god at jeg har drøømt om den :-)
Til to pers:
600 g torskefilet
1 løg
1 maæble
1 bundt grøn asparges
0,5 tsk karry
1 dl æbljuice
1 dl hvidvin
100 g bacon i tern
Oliven olie
2 dl hønsefond (evt. vand og bouillonterning)
Salt og peber
- Start med at stege bacon'et, lad det dryppe af på noget køkkenrulle.
Fisk:
- Tænd ovnen på 190 grader (alm. ovn)
- Skyl fileterne og dup dem tørre. Kom dem et smurt ovnfast fad og krydr dem med salt.
- Dryp lidt olie over dem og sæt dem til siden.
Asparges:
- Fjern den træede ende ved at knække dem, hold i enden af aspargsen og bræk i den til enden knækker af.
- Skyl dem.
- Sæt en gryde med letsaltet vand over at koge.
Karrysauce:
- Start med at hakke løget fint, skrælle æblet og skær det i tern.
Når du begynder på saucen kommer du samtidig fisken i ovnen.
Den skal have 8-10 min.
- Risk karry'en af i en gryde, tilsæt løg, æble og en smule olie og lad det sautere i 2 mn.
- Tilsæt hvidvin og lade suacen få et opkog.
- Kom derefter æblejuice og hønsefond og lad saucen koge ind til det halve.
Kom aspargeserne i det kogende vand i 3-5 min. alt afhægig af tykkelsen. Der skal stadig være bid i dem!
- Blend saucen og smag den til med salt og peber.
Serveres med kartofler eller pasta, vi valgte grov pasta og det passede rigtig godt til det lette måltid.
"Kan der bages - skal der bages!!!"
Ingen kommentarer :
Send en kommentar
Smid gerne en kommentar - det varmer altid så dejligt :-)