I den her weekend har vi haft mine svigerforældre på besøg, det har været super hyggeligt.
Mit energi niveau har godt nok været på det laveste, kan godt mærke, at vi har rigeligt at se til på arbejde..
Vi har gået ture, spillet kort, grillet lækkert mad og hygget helt vildt.
I går havde jeg nogle past. æggehvider, der skulle bruges og da jeg havde bagt en stor portion brunsviger fredag, synes jeg ikke, at jeg ville bage noget kage.
Det blev derfor til de her fine sukker blomster/klatter :-) Hvad de skal bruges til ved jeg ikke helt endnu.
Jeg lavede en gang Royal Frosting, som jeg farvede med pastafarve. Jeg fulgte Himmelske kagers opskrift, men min blev for tyndt til at begynde med, så de første jeg lavede flød ud.
Jeg brugte det også til at teste nogle af mine forskellige tyller og kan kun håbe på, at øvelse gør mester :-)
Jeg blev dog ret glad for de grønne, som jeg skal bruge til blade, når jeg tyller roser på mine cupcakes.
Royal Frosting - RI:
1 bæger past. æggehvider, stuetemp., 1,5 æggehvide.
ca. 300-400 g flormelis
1 tsk citron
- Sigt 3/4 af flormelis i en skål og tilsæt æggehviderne og citronsaften.
- Bland det rundt med en ske og tilsæt flormelis til konsistensen er ret "tør", det var her jeg troede at min var tør nok, men jeg tog fejl. Derfor lav et par toppe og vent et par minutter for at se om det flyder ud. Hvis ikke er din RI klar til at blive brugt.
Jeg delte min i 4 og tilsatte forskellige pastafarver. Man kan også tilsætte smag som f.eks. pebermynte eller lakrids.
| Dem til venstra var 1. forsøg |
Ingen kommentarer :
Send en kommentar
Smid gerne en kommentar - det varmer altid så dejligt :-)